Frivillige udlændinge udfører pædagogisk arbejde hos Tvind

Tidligere souschef på Nakkebølle, Jørgen Lynge, er i tvivl om, om han først hørte om de udenlandske frivillige på sin første dag, eller om han hørte om dem til sin ansættelsessamtale. Det fremgik i hvert fald ikke nogen steder, før han søgte. Det skriver kommunen.dk

Men de skulle lave mad til de unge, de skulle gøre rent, og de skulle køre de unge. Samtidig ville det gøre de unge bedre til engelsk. Det var i hvert fald udmeldingen fra forstanderen på stedet. Men sådan var det bare ikke, da han kom i gang med arbejdet.

- Eksempelvis arrangerede forstanderen, at en spansk workaway i en periode med meget udfarende unge skulle tage nattevagten. Så han var alene med voldelige unge, som han ikke kunne kommunikere rigtigt med, siger han.

Alle de tidligere ansatte, kommunen.dk har talt med til denne artikel, har både før og siden ansættelsen på Tvind-institutioner været ansat i andre socialpædagogiske stillinger. Men ingen af dem har nogensinde oplevet, at andre opholdssteder brugte udenlandsk frivillig arbejdskraft.

Et af de første problemer med de udenlandske frivillige er ifølge samtlige af de ansatte, som kommunen.dk har talt med, at mens de unge taler dårligt engelsk, så taler de frivillige ikke dansk. Og det er et problem, når de unge skal knytte relationer til de voksne.

- Der er en meget stor sprogbarriere. Og de unge kan jo ikke danne en relation til en person, som de ikke kan forstå. Hvordan skal de så nogensinde opbygge tillid? spørger Birgitte Stavnbo.

I det hele taget er de udenlandske frivillige ikke klædt godt nok på til at tage sig af de unge, vurderer formand for socialpædagogerne Benny Andersen:

- Der er jo en grund til, at de her børn er anbragt på et opholdssted. De har meget tunge ting med i bagagen, og derfor skal de mødes af nogle voksne, som, vi ved, har de faglige kompetencer i orden. Og det har frivillige altså ikke. De unge skal møde voksne, som de kan opbygge relationer til, og som de kan få tillid til, og som de kan tale med. Og det er jo helt basalt ikke muligt at tale med de udenlandske frivillige, når de ikke kan sproget, siger Benny Andersen.

Han vurderer ligesom Birgitte Stavnbo, at de anbragte unge først og fremmest har brug for voksne, de kan skabe et tillidsforhold til. Men det er ikke sprogbarrieren, han frygter mest her:

- Frivillige, som ikke har de rigtige faglige redskaber, gør mere skade end gavn. Der kan være situationer, hvor vi som pædagoger ved, hvordan de bedst løses. Det er ikke nok at være et godt menneske, når man har med udsatte børn og unge at gøre: man skal vide noget om, hvad barnets situation og diagnoser er. Det er trods alt vores opgave som professionelle at sikre, at de unge kommer ordentligt videre i deres liv, siger Benny Andersen.

Læs hele historien her